Spejdernes sommerlejre 2023

Spejder og sommer rimer på lejr. Og sommeren startede for de mindste spejder Bævere og Ulve i Ødis i Prinse, hvor vi tog på lejer på Assenbæk spejdercenter ved Varde. Det blev til 3½ dag med fuld fart på Pirat aktiviteter, men først skulle lejret bygges op. Straks efter ankomsten fredag aften blev der sat telt op og soveposerne rullet ud. Lørdag viste det sig igen, at vi har seje børn i Ødis, så vi fik bygget spisebord i rafter, hegnet lejren ind, lavet huggeplads til at kløvebrænde, ja endda bygget et opvaskebord og en indgangsportal til vores pirat flag.

Så kunne Kaptajn Krudtugle og hans kumpaner samt Lord Nelson eller indtage lejren. Alle spejdere kom i træning som pirater og øvede sejlads, at skyde med store og små kanoner, og lavet det nødvendige piratudstyr i form af sværd, klap til øjet og et gruppeflag. Indimellem blev der tid til at lave mad på bål, spise, vaske op, gå i tutten, lege, hygge, synge og holde lejrbål.

Junior og Trop spejderne tog i uge 26 til Forlev spejdercenter nær Skanderborg for at være med i en centerlejr der, men spejdere fra 9 andre grupper. Også her startede lejren med at der skulle sættes telte op og bygges spisebord i rafter og indrettes lejrplads. Den stor ingeniør kunst kom i spil, så vi bandt og bandt op og bandt igen, flyttede tre bukke frem og tilbage og frem igen. Det var varmt og alle var ved at nedsmelte. Et bord med køkkenende kom op at stå. Efter et par dage, hvor det blev mere og mere skævt endte vi med at lave køkkenenden om igen. Spejderne drog efter et gevaldigt regn- og tordenvejr på heik med overnatning i shelter ved Solbjerg sø. Det blev en tur på gode 30 km, som både førte dem gennem bakkelandskab, rundt om Solbjerg sø og gennem Stilling by.

Efter heiken glædede alle sig til at nyde en dukkert i den pool, de havde bygget før de tog afsted. Lejren ramte lige ind i de dage, hvor der var afbrændings forbud, så det satte sit præg på de aktiviteter, som kunne laves og ikke mindst madlavningen. Alt varm mad skulle laves på trangia på en gårdsplads med grus ca. 400 m fra vores lejrplads. Det gav gode skridt i benene. Bål hyggen var uden bål, hvilket næsten kan sammenlignes med tør-svømning. Alligevel gik dagene med forskellige aktiviteter både i gruppen og sammen med spejdere fra andre grupper især på fællesdagen, hvor alle skulle komme med en aktivitet som de andre kunne prøve. Vi byggede et kæmpe stigegolf. Efter en uge med hygge, strabadser og sjov samt telt overnatning vendte alle trætte hjem.

 

Sommerlejr 2018 På Assenbæk Mølle spejdercenter.

19 forventningsfulde spejdere og ledere fra drog fra Ødis på årets sommerlejr til Assenbæk Mølle spejdercenter ved Varde, søndag den 1. juli.
Lejrpladsen blev hurtigt fundet og opbygningen af vores lille kvarter i lejrbyen kunne gå i gang. Telte blev sat op og fordelt, sådan at alle vidste, hvor de skulle sove og kunne rulle soveposerne ud.
Så var det i gang med at bygge spise- og køkkenbord under vores store samlingstelt, grave bålplads og fedtfælde til spildevand, indrette huggeplads til kløvning af alt det brænde vi forventede at bruge på lejerdagene. Det betød mange skridt med rafter og branddaskere og andet grej.
Inden afgang havde vi fulgt både vejr- og båludsigt tæt, for hvad er en spejderlejr uden bål? Ja det fandt vi så ud af. Allerede fra mandag kl. 17 var der igen afbrændingsforbud. Heldigvis havde vi hørt rygtet og fik lavet den legendariske foliebakkemad og opvaskevand på bål til frokost. Bæverne og Ulvene nåede også hele eftermiddagen at lavet mad i mad, som indebar rigeligt bål.
Juniorerne og de store Ulve udfoldede sig selv på stedets klatrevægge. Der blev aset og maset op, ned og hen. Nogle nåede helt til tops, men alle fik udfordret deres klatre og højde teknik
Mandag formiddag var vi alle i tinsmedjen, hvor der blev støbt mange forskellige flotte figurer i tin.
Tirsdag havde alle en overraskelses aktivitet, hvilket i anledningen af sommervejret blev en badetur i Kvie sø. Dejligt både at få leget i vand, blive kølet og få skyllet det værste snavs og røg af.
Efter frokost drog juniorer og stor Ulvene på Esedøgn. De skulle tilbringe et døgn i et område af lejren med Esehytter, lave mad og aktiviteter, som man gjorde i Esbjerg for ca. 150 år siden. En særlig udfordring uden ild, men alligevel blev det røget både fisk og ost.
Bæverne og Ulvene forsøgt sig med Vikinge håndværk. Nogen havde vævet og andre slentret en snor.
Onsdag var det tid til at bryde lejren ned igen, inden forældrene sidst på eftermiddagen kom til en kold aftensmad. Det gav mulighed for at vise lejrområdet frem. Når man er på en centerlejr med ca. 450 andre både blå og grønne spejdere er der rig mulighed for at se, hvad andre gør og kan. Hvilke spiseborde, svømmebassiner, tårne og indgangsportaler andre kan bygge med rafter og tov.
Alle dage var der opvask, flaghejsning, og ikke mindst mulighed for at komme i Tutten.
2018 sommerlejren vil gå over i historien som den lejr, hvor alle spejdere kom hjem uden at lugte af røg. Heldigvis havde vi fra flere forældre fået pizzasnegle og pølsehorn med, som kunne supplere den kolde mad. Og vi fik set hvad et Trangia med gas kan lave af varmt vand.
Igen en vellykket lejrtur. Tak for hjælpen og for lån af jeres dejlige børn.

Sommerlejr ved Klebæk Hytten 2017

I første uge af sommerferien tog hele spejderflokken fra Ødis på en tidsrejse. Den bragte os på 30 minutter til et trafikalt og tidsmæssigt knudepunkt mellem Bronzealder, Vikingetid, oldemors tid og nutid mellem hærvejen, kyst til kyst stien Vejle/Blåvand og den gamle jernbane mellem Kolding og Troldhede. Helt præcist indtog vi området ved Klebæk Hytten ved Bække.

Lyn hurtigt blev teltene sat op, lejrpladsen blev indrettet, bålet tændt og det nærmeste området udforsket. I løbet af de næste 4 dage skete der en forvandling fra rene, friske og utrættelige Bævere og Ulve samt ledere til en flok Vikinger med skjolde, våben, forskellig beklædning, hjelme og andet udstyr, med stor appetit på maden og livet.

Klebækhøje, som indeholder både Bronzealderhøje og en skibssætning fra Vikingetiden blev indtaget. Og vi forsøgt at tyde runerne på stenen.

Til en sommerlejr hører en TUT – så den havde vi lige med. I Tutten var det forskelligt udvalg af slik og god kø-kultur.

Tirsdag stod i vandringens tegn i alt 8 km og hele flokken fulgte den gamle jernbane til Bække, fandt stationen, gik til kirken og så en runesten og fandt to mystiske ansigter i Kirkens mur. Efter en frokost ved skolen skulle der snoldes i Brugsen i Bække, men hvad!!!!! Nogen var kommet os i forkøbet og Brugsen havde lukket pga. skadedyr. Sikken en skuffelse og vi måtte gå hele vejen tilbage til lejren på det glassaft vi fik, da vi så Hærvejs-udstillingen i den gamle rutebilstation. Så var det godt, at der var en forældre kage, da vi kom tilbage til lejren og at desserten var vores legendariske chokolade fondu.

Apropos appetit, mangler den ikke hos børnene i Ødis. Der blev spist godt med morgenmad, endnu mere til frokost og solidt til aften uanset om det var kendte retter som pitabrød, foliebakkemad, kylling stegt over bål eller vikingegryde. For at maden kan laves må nogen jo sørge for bålet og brændet. At kløve en brænde knude kan få en Ulve til at vokse mindst 10 cm.

Ved lejrens afslutning blev der udkæmpet et vikingeslag inden der var fælles ædegilde med de forældre og søskende, som var kommet for at hente nu seje, trætte og beskidte vikinge børn.

Tak til alle for en dejlig lejr og indsats I hver på sin måde har ydet for at få det til at lykkes. Særlig den fælles indsats med at pakke det sidste ned onsdag aften var helt formidabel.

Vejret – ja det var super spejder vejr. Og Yes vi fik tørre telte med hjem……..

IMG_1090AIMG_1086

Bæver-program – august- oktober 2017

HUSK – vi er altid ude en dal af mødet – og nogle gange hele mødet. Så tag tøj på efter vejret, som et gammelt spejdermotto siger

”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning.”

Husk tørklædet hver gang (det gælder som forsikring)

 Torsdag 16.45 til 18.15

  1. august Opstart, leg og pandekager
  2. august Mød Bævers ven Spætte
  3. august Oprykning af ”gamle” Bævere og ”gamle” Ulve. Forældre og søskende er hermed inviteret med. Vi byder på saft/ kaffe/te og noget til den lille sult.
  4. september Krible krabler – Sommerfugle og andre smådyr
  5. september Sø og vand – bæverdam
  6. september Fællesløb a la ??
  7. september Bævere tænder bål
  8. oktober Bæver særpræg –
  9. oktober Lær flere af Bævers venner at kende

Distriktsturnering i Marielundsskoven i Kolding for alle Bæver og Ulve i Skamlingdistrikt mødes til turnering en lørdag enten den 30. september eller 7. oktober. Mere information følger.

Uge 42 efterårsferie fri

 

Meld afbud til en leder, hvis du ikke kan komme. Claudia (60735525), Jette (41190703)

 

Ulve/ Junior program august til oktober 2017

HUSK – vi er gerne ude til møderne. Så tag tøj på efter vejret. Medbring evt. lygte.

Tørklædet skal bæres på alle møder.

Tag evt. dolk med, da vi har eller tager kniv-bevis. Programmet kan ændre sig efter vejret.

 

Torsdag 16.45-18.15

  1. august Ild på flere måder
  2. august Vi bygger med reb og rafter
  3. august Oprykning af ”gamle” Bævere. Forældre og søskende er hermed inviteret med. Vi byder på saft/ kaffe/te og noget til den lille sult
  4. september Snitte – knivbevis, store Ulve/Juniorer træner med økse
  5. september Karolinens hemmeligheder + snit
  6. september Løb al la ??
  7. september Ulvesærpræg – Ulvelommen
  8. oktober Fuldmånemøde
  9. oktober Vi ser hvad der sker.

Lørdag den31. september eller 7. oktober er der Distrikts turnering for Bævere og Ulve i Marielundsskoven i Kolding. Det varer ca fra kl 9 til 16, så sæt allerede nu dagen af. Mere information følger.

NYT: Junior + stor Ulve (3., 4. klasse og op)

For fortsat at have et tilbud til de stor fra 4 klasse og op vil vi for børn fra 3., 4. klasse op op holde et forlænget møde den første torsdag i måneden. Det betyder at på alle torsdag holder Ulve flokken møde fra 16.45 til 18. 15. De forlængede torsdage fortsætter børnene fra 3. og 4. klasse med et stor Ulve + Junior møde. Ca. kl 18 vil vi sørge for at de får noget at spise sådan at de kan fortsætte til kl 19.

Møderne for Juniorer og stor Ulve vil være 7. september, 5. oktober, 2. november og 7. december.

Temaet for Junior , stor Ulve møderne er – det store batteriprojekt.

Desuden vil der være forskelligt Junior spejderi.

Vi har til disse møder hjælp fra Tonny, som også var med hos Juniorerne sidste år.

  Vi håber på at kunne starte Junior + stor Ulve flokken op med en primitiv overnatningstur lørdag den 2. september fra kl 16 til 3. september kl 10. Det får I mere information om senere.

 Meld afbud til en leder, hvis du ikke kan komme.

Anne (23889196), Karoline 29841264, Tonny

Program Bævere januar til maj 2017

HUSK – vi er altid ude en dal af mødet – og nogle gange hele mødet. Så tag tøj på efter vejret, som et gammelt spejdermotto siger ”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning.”  Der kan ske ændringer i programmet efter vejr og humør.

Husk tørklædet hver gang

Mødetid: Torsdag 16.45 til 18.15

  1. januar Helligsans mærket – opstart – højtider opleves og mærkes gennem forskellige aktiviteter og sanser
  2. januar Egern foderbræt
  3. januar Egern foderbræt
  4. februar Midvinter – Kyndelmisse –
  5. februar Vinter skoven

Uge 7                                 Vinterferie – ingen møde

  1. februar Fastelavns forberedelse – tag malertøj på!
  2. marts Helligsans – derfor gør vi det
  3. + 4. marts Bæver overnatning i TVETO Hytten
  4. marts Helligsans –
  5. marts Helligsans
  6. marts Skoven vågner
  7. marts Påske aktiviteter –
  8. april Aflyst – skolefest i Ødis
  9. april Påskeferie

Torsdag d. 11. maj holder vi forældremøde (generalforsamling) med spisning for spejdere, forældre og søskende.

 Meld afbud til en leder, hvis du ikke kan komme. Claudia (60735525), Jette (41190703)

Sommerlejren for Bævere og Ulve forventer vi bliver i starten af uge 26.

Program Ulve januar til maj 2017

Ulve program januar til maj 2017

HUSK – vi er gerne ude til møderne. Så tag tøj på efter vejret. Programmet er kun overskrifter, der vil også blive snittet, bundet knob, løst koder, tændt bål m.v. så medbring evt. lygte og dolk.

Tørklædet skal bæres på alle møder.

Mødetid:      Torsdag 16.45-18.15

  1. januar Helligsans mærket – opstart – højtider opleves og mærkes gennem forskellige aktiviteter og sanser
  2. januar Knytte og egern foderbræt
  3. januar Egern foderbræt og knytte
  4. februar Midvinter – Kyndelmisse
  5. februar Vinter skoven – Ulvelommen

Uge 7                                 Vinterferie – ingen møde

  1. februar Fastelavns forberedelse – tag malertøj på!
  2. marts Helligsans – derfor gør vi det
  3. marts Helligsans

11-13. marts                     Ulve weekend med distriktet på Stevninghus

  1. marts Helligsans
  2. marts Skoven vågner – hummelbibo
  3. marts Aktiviteter om påske – fang naturens dufte
  4. april Aflyst – skolefest i Ødis
  5. april Påskeferie

Torsdag d. 11. maj holder vi forældremøde (generalforsamling) med spisning for spejdere, forældre og søskende.

Sommerlejren for Bævere og Ulve forventer vi bliver i starten af uge 26.

Meld afbud til en leder, hvis du ikke kan komme.

Karoline og Anne (23889196)

Nytårs parade 8. januar 2017

Traditionen tro starter
Spejderåret 2017 med Nytårs-parade
søndag den 8. januar 2017 mødes vi på kirkepladsen kl. 9.45 og går i samlet trop – Juniorer, Ulve, Bævere, ledere med fanen i spidsen en rundtur i Ødis Vi ender ved Ødis Kirke deltager i gudstjenesten kl. 10.30.
Efter gudstjenesten går vi alle efter fanen til TVETO-hytten. Her står den på pølser, sodavand m.m. og hyggeligt samvær for både Bævere, Ulve, Juniorer, ledere, forældre og søskende.
Arrangementet slutter kl. 12.30

Find os på vores hjemmeside http://odisspejder.dk
Vi håber, at se jer alle ellers meld afbud.
Med spejder hilsen
Claudia (tlf. 60735525), Karen (tlf. 26365514), Jesper (tlf. 40560349), Anne (tlf. 23889196) Jette (tlf. 40462867), odisspejder@gmail.com
Næste møde herefter er tirsdag den 10. januar kl 18.30 eller torsdag den 12. januar 2016 kl 16.45 .